Håndsyede blonder på brudekjoler

Couture brudekjoler

Ved Feathery Fire Couture ønskes det at skabe brudekjoler og dragter, som matcher brudens personlighed og indfrier deres forventninger til drømmekjolen. Udover “Made to measure” kollektionen har du som brud også mulighed for at få designet din brudekjole helt fra bunden. Denne kategori kalder vi couture brudekjoler og nedenfor er en klassisk proces beskrevet.
At få skabt en skræddersyet brudekjole er en mindeværdig oplevelse og som brud bliver du naturligt inddraget i den kreative proces som bringer dig omkring lækre kvalitetsmaterialer, håndtegnede mode illustrationer, farver, nuancer, og personlige fittingsessions, hvor brudekjolen tilpasses til netop din krop. Samtidig fokuseres der på at inddrage personlige elementer og omdanne disse minder og fortællinger som en mindeværdig del af den færdige brudekjole.  

Prisen for en unik og skræddersyet brudekjole ligger typisk fra 16.000 til 30.000 kr. Første møde er helt uforpligtende og herefter modtager du en fast pris på den aftalte model.

Design proces

Starten på din drømme brudekjole starter med et opstarts møde, hvor vi sammen gennemgår dine drømme og forventninger til brudekjolen. Her kigger vi på lækre kvalitetsmaterialer, vi gennemgår kjole detaljer og silhuetter og finder frem til det rette design, som både komplimenterer din krop og personlighed.
Undervejs vil jeg inddrage moodboards og skitsere brudekjolen som vi kommer frem til. På denne måde har vi et visuelt materiale at bygge samtalen omkring.
Til mødet er du meget velkommen til at medbringe billeder af brudekjoler og detaljer du godt kan lide. Men du er også velkommen til blot at møde op og lade dig inspirere i atelieret og i processen.

Til dette møde tager jeg også dine mål så jeg kan forberede den videre proces. Afslutningsvis sender jeg et prisoverslag på e-mail på den aftalte brudekjole med en tilhørende beskrivelse af detaljerne.  

Ønsker du herefter at fortsætte bestillingen betales et depositum på halvdelen af prisen. 

Første møde er altid gratis og helt uden forpligtelser. 

Blonder til brudekjoler og skræddersyede brudekjoler

Fitting

I forløbet skal du forvente 3-5 fittings hvor kjolen bliver tilpasset din krop og alle detaljer bliver taget hånd om.

Ved første fitting vil du prøve din prøvekjole, som er syet op i et staut materiale. Prøvemodellen fungerer som en “grov skitse” og her kan du få en god fornemmelse af hvordan silhuetten passer din krop. Her tilretter vi brudekjolen og tilføjer eventuelle ændringer til designet.
Du skal forvente 1-2 fittings i et prøve materiale.

Herefter bliver brudekjolen syet op i de rigtige materialer og vi nærmer os det endelige resultat. På dette tidspunkt i processen må du gerne medbringe de sko du skal bærer til brylluppet. På denne måde sikre vi at kjolens længde kan tilpasses korrekt.

Ønsker du på dette tidspunkt at lave ændringer, som afviger markant fra kjoledesignet, vil dette medføre et tillæg 

Få designet din brudekjole I fine blonder og silketyl

Fremstilling

Alle brudekjoler fra Feathery Fire er designet af Nickie Geneser Bach og syet i eget atelier ved Silkeborg. I atelieret arbejdes der i et udvalg af lækre og økologiske naturmaterialer, som både krop og sjæl kan ånde i. 
Atelieret er udstyret med professionelle maskiner og i fremstillingen af din brudekjole anvendes de bedst egnede teknikker for at sikre en høj kvalitet.

Alle brudekjoler som er designet og syet ved Feathery Fire Couture er omfattet af en unik ordning, som hedder “Omtanke”. Ordningen sikrer din brudekjole en cirkulær levetid ved at tilbyde dig en 50% rabatordning på fremadrettede omforandringer.  Ordningen giver dig mulighed for få fornyet minderne fra bryllupsdagen i et nyt design.    

Få designet din brudekjole I fine blonder og silketyl

Bliv inspireret af de øvrige brudekjoler